Instrumenter

Neden for ser du en oversigt over alle de instrumenter, du kan lære at spille på hos Hillerød Musikskole. Du kan klikke de forskellige instrumenter og læse mere om det enkelte instrument.

Vi tilbyder udlån af følgende instrumenter:
Accordeon - Bratsch - Cello - El-bas - Fagot - Klarinet - Kontrabas - Marimba - Obo - Saxofon - Trompet - Trækbasun - Tværfløjte - Tuba - Violin - Waldhorn

Du kan låne instrumentet i den første sæson og derefter leje det for kr. 800,- om året. Det er en betingelse, at låneren/lejeren tegner forsikring for instrumentet.

Du kan få nærmere oplysninger på Musikskolens kontor.
Anmodning om lån/leje oplyses ved tilmelding til Musikskolen.

Vælg dit instrument

Accordeon / Harmonika

Blokfløjte

Marimba

Klaver

Klaver

El-klaver

Kirkeorgel

Messingblæsere

Althorn

Baryton

Trompet/cornet

Trækbasun

Tuba

Waldhorn

Slagtøj

Trommesæt

Slagtøj

Steelband/olietønder

Slagtøjsværksted

Strengeinstrumenter

Guitar

El-guitar

El-bas

Strygere

Violin

Bratsch

Cello

Kontrabas

Træblæsere

Fagot

Klarinet

Obo

Saxofon

Tværfløjte

Accordeon / Harmonika

Anbefalet alder:  Fra ca. 7 år.
På et accordeon eller en harmonika kan du spille al slags musik - solo eller sammen med andre.

Du lærer hurtigt at spille forskellige melodier og allerede efter 1 måned kan du deltage i begyndersammenspil. Du har mulighed for at låne et accordeon eller en harmonika på Musikskolen det første år.
De større elever spiller i år i en kvintet, der øver efter nærmere aftale.

Blokfløjte

Anbefalet alder: Fra ca. 7 år.
Blokfløjten er en stor "instrumentfamilie", som består af sopran-, alt-, tenor- og basblokfløjte.


Det mest almindelige er, at man begynder på den "almindelige" fløjte: sopranfløjten.
En begynder-sopranblokfløjte koster i kunststof ca. kr. 120,- og ca. kr. 500,- i træ.

Efter nogle år får du mulighed for at supplere den med altblokfløjte.
Altblokfløjter udlånes af musikskolen det første år, men derefter skal du selv anskaffe dig en sådan fløjte. En altblokfløjte koster fra ca. kr. 1.700,-.

 

Blokfløjten er velegnet til mange slags sammenspil.
Allerede efter få ugers undervisning får du tilbud om at gå til blokfløjtesammenspil. 

Det første ”introorkester” for blokfløjter fører videre til ”Blokflokken” og herefter for viderekomne elever til forskellige former for kammermusik.

Marimba

Alder:  Fra 7 år
Marimbaen er et tasteinstrument, og et af de største inden for slagtøjet. Den klinger flot og dybt med taster af rosentræ. 

Marimbaen er bygget op som et klaver og er et rigtig godt instrument at starte med.
På marimbaen kan man både spille klassisk og rytmisk musik. Fx Bach, funk, verdensmusik og jazz. 

I undervisningen vil vi arbejde med teknik, rytme, improvisation og klang samt nodelæsning.
I starten er det kun nødvendigt at anskaffe sig et par køller, da Musikskolen tilbyder at låne en øvemarimba det første år.

Der vil også være lejlighed til at prøve vibrafonen, der har metaltaster og især bruges i jazz. Efter ca. et års undervisning vil der være mulighed for sammenspil.

Klaver

Anbefalet alder: Fra ca. 8 år. 

Klaveret er et fantastisk alsidigt instrument.
Alle, der vil have musik som interesse, hobby eller professionelt, har nytte af at lære at spille på instrumentet.

Der foregår meget andet end at lære noder i undervisningen, men et af grundredskaberne for klaverspil er nodekundskab. Det er et fantastisk redskab til tilegnelse af musik og nødvendig for en grundlæggende musikalsk tilegnelse.
En del af undervisningen går også ud på at forberede dig på at optræde for andre og med andre. Dette kræver evnen til at forberede sig, at samarbejde, modet til at stille sig frem og troen på, at man godt kan.
En anden del af undervisningen kan indeholde improvisation, gehør og akkorder.
 

Kort sagt – klaver fra Bach til Skyfall – kom bare an!


Vedr. instrumentkøb:
Det er vigtigt at have et ordentligt instrument fra starten. De gode vaner bliver udviklet ved et godt instrument, en billig her og nu løsning giver bagslag i dårlige vaner og svigtende interesse.
Derfor anbefales det at anskaffe sig et ”rigtigt” klaver (der fås rigtig gode klaverer fra 10.000,- kr.) eller et el-klaver med 88 tangenter (de fås fra ca. 5.000,- kr.).

Lad altid klaverlæreren eller en klaverstemmer råde dig inden køb!
Et billigt keyboard er ikke godt nok til øvebrug.

Keyboard/Synthesizer

Anbefalet alder: Fra ca. 8 år.

Den musikalske betydning af ordet keyboard er i virkeligheden meget bred og dækker alle tangent- og tasteinstrumenter helt fra de ældste kirkeorgler over barokkens cembaloer til det velkendte klaver og til det vi i dag almindeligvis betegner som et keyboard: Et elektronisk tangentinstrument.

Undervisningen tager udgangspunkt i klaveret, da den grundlæggende spilleteknik og nodekundskab er fælles med klaverundervisningen. Hvis du ikke har spillet klaver før, vil du blive undervist i elementært klaverspil.

Efterhånden vil du få mulighed for at udnytte de muligheder det elektroniske musikinstrument indeholder, men det vil også være muligt at spille ”rigtige" klaverstykker, da de fleste keyboards i dag har en udmærket klaverlyd.

Hvis du er computerinteresseret, har du mulighed for at arbejde med keyboardet i sammenhæng med en computer.
Man kan komponere og arrangere musik på computer, "spille sammen" med den, eller lære at skrive noder på den.

De billigste keyboards (med store tangenter) koster fra nye fra kr. 2.000.- .

(Orgel eller pibeorgel)

Anbefalet alder: Fra ca. 15 år.

Kirkeorglet, der er forløberen for alle andre tangentinstrumenter,virker på mange måder ligesom et klaver.
Derfor skal en orgelelev have en solid kunnen på klaver, og være en sikker nodelæser i både g- og f-nøgle.

Udover at spille med fingrene, kan man på kirkeorgel også spille toner med fødderne, og pedalspillet er da også en sjov, men svær udfordring.

Hvios du kunne tænke dig at spille orgel, så er det en god idé at søge råd hos din nuværende musiklærer eller musikskolens orgellærer.

En væsentlig del af øvningen kan foregå hjemme på klaveret, men hvis du skal lære at bruge tonerne i pedalerne, er det nødvendigt at øve i en kirke.
For at sikre dig muligheden for at øve på et rigtigt kirkeorgel,er musikskolen behjælpelig med at få en øveaftale med den kirke, der ligger nærmest din bopæl.

Eleverne får mulighed for at medvirke ved musikskolens julekoncert, og interesserede organister har mulighed for at søge vikarjobs i områdets kirker.

Althorn

Anbefalet alder: Fra ca. 9 år.

 

Messingblæsere bruges i al slags musik, rock, funk,jazz, salsa, klassisk o.s.v.

Som messingblæser vil du altid være meget efterspurgt, og i musikskolen er der gode muligheder for sammenspil.

 

Vi har et orkester udelukkende for blæsere og slagtøj.

Vi arbejder bl. a. med node- og rytmelære samt improvisation.

Baryton

Anbefalet alder: Fra ca. 11 år.

Messingblæsere bruges i al slags musik, rock, funk, jazz, salsa, klassisk o.s.v. De er altid meget efterspurgte, og i musikskolen er der gode muligheder for sammenspil.

Vi har et orkester udelukkende for blæsere og slagtøj.

Vi arbejder bl. a. med node- og rytmelære samt improvisation.

Trompet

Anbefalet alder: Fra ca. 9 år.

Messingblæsere bruges i al slags musik, rock, funk, jazz, salsa, klassisk o.s.v.
Som messingblæser vil du altid være meget efterspurgt, og i Musikskolen er der gode muligheder for sammenspil.

Vi har et orkester udelukkende for blæsere og slagtøj.
Vi arbejder bl. a. med node- og rytmelære samt improvisation.

 

Cornet

Anbefalet alder: Fra ca. 9 år.

Messingblæsere bruges i al slags musik, rock, funk,  jazz, salsa, klassisk o.s.v.
Som messingblæser vil du altid være meget efterspurgt, og i Musikskolen er der gode muligheder for sammenspil.

Vi har et orkester udelukkende for blæsere og slagtøj.

Vi arbejder bl. a. med node- og rytmelære samt improvisation.

Trækbasun

Anbefalet alder:  Fra ca. 11 år.

Messingblæsere bruges i al slags musik, rock, funk,  jazz, salsa, klassisk o.s.v.
 Som messingblæser vil du altid være meget efterspurgt, og i musikskolen er der gode muligheder for sammenspil.

Vi har et orkester udelukkende for blæsere og slagtøj.

Vi arbejder bl. a. med node- og rytmelære samt improvisation.

Tuba

Anbefalet alder: Fra ca. 11 år.

Messingblæsere bruges i al slags musik, rock, funk, jazz, salsa, klassisk o.s.v.
Som messingblæser vil du altid være meget efterspurgt, og i Musikskolen er der gode muligheder for sammenspil.

Vi har et orkester udelukkende for blæsere og slagtøj.
Vi arbejder bl. a. med node- og rytmelære samt improvisation.

Waldhorn

Anbefalet alder: Fra ca. 11 år.

Messingblæsere bruges i al slags musik, rock, funk, jazz, salsa, klassisk o.s.v.
Som messingblæser vil du altid være meget efterspurgt, og i Musikskolen er der gode muligheder for sammenspil.

Vi har et orkester udelukkende for blæsere og slagtøj.
Vi arbejder bl. a. med node- og rytmelære samt improvisation.

Trommesæt

Anbefalet alder: Fra 9 år.

Vigtig læsning inden du går i gang!

Alle starter den første dag med at købe en nodebog med 4 CD-er og et par trommestikker - pris ca. 250,- så er du i gang!

Indlæringsmåder:
Nogen lærer bedst ved at lytte, andre vil gerne se noget skriftligt, og atter andre bruger begge dele.
I undervisningen anvendes alle tre muligheder. Du kan høre øvelserne på cd'er, eller du kan læse det skriftlige materiale (som bliver til noder). 
Når du så har forstået hvad du spiller, er det vigtigt at du øver med cd'erne.

Øvning:
Det er nu engang sjovest, hvis man oplever at blive bedre hele tiden, men det kræver en indsats. Det anbefales meget  kraftigt, at du øver dig - helst lidt hver dag. Spil din lektie igennem én gang om dagen med cd'en, der hører til øvelsen.

CD'er:
Det er meget vigtigt at øve til cd'erne. Du kan høre, om du spiller det du skal, du kan høre om du spiller for hurtigt eller for langsomt.  Du får spillet øvelserne i forskellige hastigheder, og du får et mål med din øvning, nemlig at du kan spille den i flere hastigheder.

Spil til musik:
Målet med at spille trommer er for de flestes vedkommende at komme med i et orkester. Det kræver selvfølgelig, at du kan en del på trommesættet.
For at øve det, er det en god ide at spille til noget af den musik, du kan li'.

Høreværn:
Det larmer jo lidt at spille trommer. Det er en god ide at bruge høreværn, hvis du spiller meget. Der er flere typer, som manm kan bruge  – alt efter hvad der passer én bedst.

"Afstikkere":
Benyt enhver lejlighed til at foretage "afstikkere" til andre emner inden for trommespillet, andre rytmer og andre figurer.

Slagtøj

Anbefalet alder: Fra 9 år.


At bruge sine hænder eller nogle stikker til at slå på en ting, eller et instrument, er sammen med det at bruge sin stemme, den mest naturlige måde at frembringe musik på.
Derfor har der også altid eksisteret slagtøjsinstrumenter i alle verdens lande og verdensdele.
 

Hvis du melder dig til slagtøj, har du mulighed for at lære at spille på alle de forskellige slagtøjsinstrumenter, som Hillerød Musikskole har, dvs. olietønder, trommesæt, sambatrommer, congas, bongotommer, og andre percussion-instrumenter. Mange elever vælger senere enten olietønder eller trommesæt.

Hvor det er muligt, bliver undervisningen planlagt som holdundervisning med 1-3 andre slagtøjs-elever.

Steelband/olietønder

Anbefalet alder: Fra 9 år.

Når du melder dig til olietønder i musikskolen, er sammenspillet med andre i et steelband i fokus fra starten af. Helt fra begyndelsen af lærer du numre, som spilles i begyndersteelbandet, New Pans. Afhængig af hvor hurtigt man lærer numrene, kommer man hurtigt med i orkestret.

Hvor det er muligt, bliver undervisningen planlagt som holdundervisning med 1-3 andre olietønde-elever.

Slagtøjsværksted

Kun for 2. klasses-elever, 45 min. lektioner med max. 8 elever pr. hold.

 
At bruge sine hænder eller nogle stikker til at slå på en ting, eller et instrument, er sammen med det at bruge sin stemme, den mest naturlige måde at frembringe musik på.
Derfor har der også altid eksisteret slagtøjsinstrumenter i alle verdens lande og verdensdele.
I slagtøjsværkstedet laver vi musik udelukkende på slagtøjsinstrumenter, f.eks. congas, timbales, trommesæt, olietønder, sambatrommer, guiro, bongos, djember, o.s.v.

Guitar

Anbefalet alder: Fra ca. 8 år.

Guitaren indtager en stor plads i vort århundredes musikliv.
Vi kender den som klassisk soloinstrument og fra spansk flamenco-tradition samt sydamerikansk folkemusik, og selvfølgelig fra jazz- og rockmusik, hvor guitaren også gør sig gældende i samspil med andre instrumenter.

I musikskolen lærer du at anvende guitaren i mange sammenhænge.
Først og fremmes bliver du undervist i nødvendige grundprincipper, såsom nodelære og klassisk teknik.
 

Foruden solo-guitar, lærer du at spille akkorder, så du kan akkompagnere dig selv eller andre til populære sange.
Guitaren bruges i musikskolen i forskellige sammenspilsgrupper og i rene guitarorkestre. 

Et rimeligt begynderinstrument koster ca. 1.200 kr..
Vi anbefaler, at du rådfører dig med din lærer inden køb.

El-guitar

Anbefalet alder:  Fra ca. 10 år.

I el-guitarundervisningen lærer du bl. a. at spille efter gehør, becifringer og noder.
Du får samtidig indblik i de forskellige genrer, hvori guitaren bruges.

Der bliver lagt vægt på at kunne spille et godt groove (akkompagnement) og senere soloer.

Du er altid velkommen til at få råd og vejledning om instrumentkøb hos læreren.

El-bas

Anbefalet alder: Fra ca. 8 år.

El-bassen eller basguitaren er en fast bestanddel i rytmisk musik, hvor den har en både rytmisk og harmonisk vigtig og styrende rolle.

Udover grundlæggende bas-teknik, kommer du til at arbejde med rytmisk og tonal fornemmelse og forståelse bl.a. i samspil med læreren.

Der vil også blive arbejdet med lettere teori, som nodekendskab, egne basgange i forbindelse med becifringsspil og træning i gehørspil.

Du vil forholdsvis hurtigt kunne opnå den nødvendige kunnen til at kunne indgå i lettere sammenspil med andre.

Violin

Anbefalet alder: Fra  ca. 6 år.

Violinen er det mindste af strygerinstrumenterne. Her på musikskolen undervises der hovedsagelig efter modersmåls-metoden.
Det er en metode der bl.a. går ud på, at børn skal udvikle deres øre musikalsk, således at noder først er noget de lærer efter et stykke tid.
For de yngste elever er det en fordel, hvis en af forældrene overværer undervisningen og tager del i øvningen derhjemme, da der er meget at huske i starten.

Her på musikskolen er vi så heldige, at vi kan tilbyde sammenspil for violineleverne allerede ½ år efter de er begyndt til undervisning.

Når de er nået et vist niveau, er der mulighed for at spille i strygeorkestret samt spille kammer- eller folkemusik.

Bratsch

Anbefalet alder:   Fra ca. 6 år.

Bratschen ligner en violin i facon, men den er lidt større og har en mørkere og blødere klang.

Bratschen er et vigtigt sammenspilsinstrument,  og den bruges i mange sammenhænge.
Hvis du vælger du at spille bratsch, får du hurtigt tilbud om at spille sammen med andre.

Cello

Anbefalet alder: Fra ca. 6 år.

Celloen bruges i mange musikalske sammenhænge og derfor også i mange af Musikskolens orkestre og sammenspilsgrupper.
For de yngste elever vil det ofte være en fordel, at én af forældrene overværer undervisningen, for at kunne hjælpe med hjemmearbejdet.

I øvrigt er celloen så stort et instrument, at det af praktiske grunde, som regel er nødvendigt, at en voksen følger de mindre elever til undervisningen.

Kontrabas

Anbefalet alder: Fra ca. 8 år.

Kontrabassen, er et alsidigt instrument og det dybeste af strygerne.
Bassen bruges inden for alle stilarter.

Du bliver undervist i node- og becifringsspil, gehørspil og ikke mindst i rytmisk forståelse og fornemmelse, bl.a. ved sammenspil med læreren.

Lidt senere i undervisningsforløbet tager vi fat på strygeteknikken, hvilket også er en forudsætning for at blive en god kontrabassist.
Det er i øvrigt også nødvendigt i forbindelse med deltagelse i strygeorkestret.

Du vil forholdsvis hurtigt kunne opnå den nødvendige kunnen til lettere samspil med andre.

Fagot

Anbefalet alder:  Fra ca. 11 år.

Har du f.eks. spillet blokfløjte - helst i 2-3 år, er du mindst 12 år, så er fagotten lige noget for dig.
Og har du lyst til at spille sammen med andre i orkester, blæserkvintet, folkemusikgruppe mv., er der rig lejlighed til det.
 
Med sin dybe kraftige klang er fagotten den største træblæser.
Grebsmæssigt ligner den blokfløjten, men på fagotten blæser du gennem et mundstykke.

Klarinet

Anbefalet alder:  Fra ca. 8 år.

Klarinettens fyldige og udtryksfulde klang har gennem tiderne fascineret mange.
Den spænder utroligt vidt, fra de dybe toners varme, mørke træklang over det midterste registers smukke, lyse, sangbare klang til de højeste toner, grænsende til det hysteriske.

Klarinetten er et meget alsidigt instrument, som benyttes i mange genrer og stilarter, så hvad enten du er til klassisk, jazz eller folkemusik, er der gode chancer for at du på musikskolen finder en sammenspilsgruppe, hvor du og din klarinet kan være med.

Hvis dine fingre endnu ikke er så store, kan du som noget nyt låne en klarinet i mindre størrelse!
Under alle omstændigheder kommer du hurtigt i gang på klarinetten
- allerede fra første time spiller du små sange og melodier.

Obo

Anbefalet alder: Fra ca. 9 år.

Oboen har en vigtig rolle i det klassiske orkester - dels giver den stemmetonen A (kammertonen), dels er den det foretrukne melodiinstrument.

Man kan spille alle slags musik på oboen, og du får undervisning i både rytmisk og klassisk obo.

Har du evt. spillet blokfløjte før, er der med oboen gode muligheder for at indgå i mindre blæser- og/eller kammermusikgrupper.

Saxofon

Anbefalet alder: Fra ca. 8 år.

Saxofonen har du sikkert hørt i alle mulige rytmiske sammenhænge, både som melodi og soloinstrument.
I musikskolen er der mange sammenspilsmuligheder (jazz, salsa, rock, underholdning).

Du lærer derfor både noder/rytmer og improvisation.

Musikskolen kan i et vist omfang udlåne instrumenter.
Man kan også købe brugt instrument (med lærerassistance) fra ca. kr. 4.500,-.

Tværfløjte

Anbefalet alder: Fra ca. 8 år.

Tværfløjten har en smuk og lyrisk klang og er blevet brugt i århundrede i klassisk musik.
I nyere tid høres den også tit i rytmiske sammenhænge, fx  latin-amerikansk musik, folkemusik etc..
Du vil hurtigt kunne deltage i forskellige slags sammenspil, der er stor efterspørgsel.

Musikskolen kan i et vist omfang udlåne instrumenter.
Man kan også købe brugt med lærerassistance til ca. kr. 2.500,-.

Udviklet af: Søgemedier A/S | Cookiepolitik