Sang og Kor

Sang

Anbefalet alder: Fra ca. 8 år.

I sangundervisningen lærer du en grundlæggende sangteknik, som bliver udvidet i takt med, at du bliver ældre.
Vi synger sange i alle genrer, og vi forsøger at give eleverne mulighed for at synge i forskellige sammenspilssammenhæng.
Igennem sangundervisningen lærer du at bruge din stemme rigtigt, så den ikke overbelastes, når du synger igennem.

Vi garanterer ikke, at du bliver sangstjerne, men ingen - der vil være sangstjerne - undgår at arbejde med sangteknik.

 

Lillekor fra 1. til 4. klassetrin
Onsdage klokken 15.20 - 16.30 på Musikskolen.

Storekor fra 5. klassetrin og opefter.
Onsdage klokken 16.50 - 18.00 på Musikskolen.

I undervisningen arbejdes der med så mange forskellige genrer som muligt. Det strækker sig fra enkle, sjove børnesange over klassiske lieder og musicalsange til jazz, latin og rocksange.

Repertoirerne i korene er i overvejende grad af rytmisk karakter.
Så vidt det kan lade sig gøre - og eleverne selv ønsker det - danner vi både duoer, trioer, kvartetter og så videre. Det er samtidig rigtig sjovt, når vi finder elever, der har lyst til at akkompagnere.

Ofte samarbejder vi med forskellige instrumentale grupper eller orkestre.
Undervisningen foregår på alle niveauer men er naturligvis tilpasset aldersgruppen, og elevernes formåen. Der arbejdes på at gøre korene så velsyngende som muligt både i enstemmige sange og i flerstemmige arrangementer.

Undervisningen starter helt fra grunden men bliver gradvist mere omfattende og udbygget.

Hver sæson afholdes et antal arrangementer, hvor der er mulighed for at komme til at optræde for forældre, søskende og andre interesserede, ligesom der vil være arrange- menter uden for huset, som for eksempel Musikskolens Dag og Børnekulturdagene, hvor korene også indgår.

Endelig indgår korene som vigtige indslag i jule- og forårskoncerten.
Der bliver arbejdet på at deltage i korstævner, der eventuelt bliver arrangeret også uden for kommunens grænser. Ekskursioner til for eksempel Slotskirken kan også indgå.

Udviklet af: Søgemedier A/S | Cookiepolitik