Skip to main content Skip to footer

Velkommen til Hillerød Musikskole

På Hillerød Musikskolen giver vi børn og unge et frirum, hvor de kan fordybe sig, udfolde deres kreativitet og opleve glæden ved musik. Her får vores elever mulighed for at udvikle sig, udforske nye sider af sig selv og mærke glæden, når toner og rytmer falder på plads.

På Musikskolen bliver eleverne en del af et trygt fællesskab, hvor de lærer at lytte til hinanden, samarbejde og skabe oplevelser sammen. Gennem samspil, koncerter og fælles aktiviteter vil de opleve, hvordan musik kan samle mennesker på tværs af alder og baggrund.

Musik åbner døre, giver selvtillid og skaber minder, der varer hele livet. Derfor er Musikskolen meget mere end undervisning. Det er et sted, hvor børn og unge kan vokse, blive inspireret og opleve glæden ved at være en del af noget større.

Hillerød Musikskole er hele kommunens musikskole. Her møder I passionerede musiklærere med stærke musikfaglige kompetencer og et stort hjerte for undervisning. De fleste af vores undervisere er uddannet fra musikkonservatorier, mens andre kommer med baggrunde fra blandt andet universitetet og det professionelle musikerliv. Fælles for dem alle er ønsket om at skabe inspirerende musikundervisning og trygge fællesskaber for børn og unge.

Vi glæder os til at møde jer og til at åbne døren til musikalske oplevelser, der kan vare hele livet.

Oplev musikskolen