Skip to main content

Instrumenter

Keyboard

Anbefalet alder: Fra ca. 8 år.

Den musikalske betydning af ordet keyboard er i virkeligheden meget bred og dækker alle tangent- og tasteinstrumenter helt fra de ældste kirkeorgler over barokkens cembaloer til det velkendte klaver og til det vi i dag almindeligvis betegner som et keyboard: Et elektronisk tangentinstrument.

Undervisningen tager udgangspunkt i klaveret, da den grundlæggende spilleteknik og nodekundskab er fælles med klaverundervisningen. Hvis du ikke har spillet klaver før, vil du blive undervist i elementært klaverspil.

Efterhånden vil du få mulighed for at udnytte de muligheder det elektroniske musikinstrument indeholder, men det vil også være muligt at spille ”rigtige" klaverstykker, da de fleste keyboards i dag har en udmærket klaverlyd.

Hvis du er computerinteresserede, har du mulighed for at arbejde med keyboardet i sammenhæng med en computer.
Man kan komponere og arrangere musik på computer, "spille sammen" med den, eller lære at skrive noder på den.

De billigste keyboards (med store tangenter) koster fra nye fra kr. 2.000.- .

 

Keyboard